Hizbollah - Guds parti, Israels fjende
Kampen om historien - En podcast af DR - Tirsdage
Kategorier:
"Modstandskampen og blodet fra vores martyrer er et vidnesbyrd for alle, som overvejer at ville invadere Libanon, eller som påtænker at lave forebyggende angreb, at de begår den største fejltagelse i deres historie". Sådan lyder det fra Hassan Nasrallah, øverste leder for Hizbollah, den store shiamuslimske milits, som har base i Beirut. En åben krig mellem Hizbollah og ærkefjenden Israel synes at nærme sig - og med enorme konsekvenser for hele Mellemøsten. Hizbollah er et produkt af den libanesiske borgerkrig i 1980'erne og den iranske revolution i 1979. Men hvad kæmper de for? Hvordan ser deres verdensbillede ud? Og hvordan forstår de deres egen historiske rolle? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges "Kampen om historien", hvor Adam Holm taler med postdoc og forsker i etniske og sekteriske konflikter i Mellemøsten, Anne Kirstine Rønn. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.