Vlad & Vlod: Zelenskyjs historiesyn 2:2

"Vores sandhed er, at dette er vores nation, vores land, vores børn. Vi vil fortsætte med at forsvare os. Det er alt, hvad jeg har at sige. Slava Ukraini. Jeg er ikke flygtet, det er her, jeg hører til". Det var ordene fra Volodymyr Zelenskyj, da han den 24. februar 2022 gik på gaden og filmede sig selv efter den russiske invasion. Men hvori består den ukrainske identitet for den oprindeligt russisktalende Zelenskyj? Hvad er det for en historie, han læner sig op ad, når han erklærer: "Her hører jeg til"? Og hvordan forholder han og ukrainerne sig til, at udtrykket Slava Ukraini trækker tråde tilbage til ukrainske ultranationalister i 1930'erne? Det er nogle af spørgsmålene i årets første udgave af Kampen om Historien, hvor Adam Holm taler med forfattere og Ukraine-kendere Flemming Splidsboel og Flemming Rose. Musik: Adi Zukanovic.

Om Podcasten

Vi befinder os altid i historiens slipstrøm. Krige, politiske beslutninger, samfundsmæssige omvæltninger, store ideologier og karismatiske personer fra den ikke så fjerne fortid påvirker i høj grad vores måde at leve på i dag. I 'Kampen om historien' vil Adam Holm og skiftende gæster hver uge forsøge at gå bagom en historisk begivenhed, som fortsat har aktualitet og kalder på stærke følelser og modstridende tolkninger. Musik: Adi Zukanovic.