17. Hvordan leder man en klasse, så der er ro, tryghed og tillid? Med Lars Bechager og Anne Vestergaard

Kanariefuglenes stemmer - En podcast af Socialt Indblik - Torsdage

Kategorier:

”Jeg synes jo generelt ikke, det er fagligheden, vi mangler ude i folkeskolen. Folk kan deres fag. De brænder for deres fag. Det er mere klasseledelse, folk slår sig på. Eller børn, som har det svært, som man er nødt til også at tage sig af. Ligesom i andre fag og sport for den sags skyld, er der nogle, der har det talent. Det falder dem nemt. Der er gode til at se børnene i øjnene, og de er gode til at få kontakt og have en god relation. Og så kører det jo langt hen ad vejen. Men der er også nogen, som har svært ved lige præcis det. Og så kan man have nok så høj faglighed.” Det fortæller Lars Bechager, der har været lærer i 22 år, til Anne Vestergaard i podcasten ”Kanariefuglenes stemmer”. Han giver i podcasten en førstehåndsberetning fra praksis, hvor omsorgsdelen fylder mere i dag, og hvor den del også ifølge Lars Bechager er afgørende for at lykkes med lærergerningen.For Lars skal omsorgsfaget i lærergerningen have langt mere fokus. Det handler om ressourcer, men også om uddannelsen. Han mener blandt andet, at læreruddannelsen bør tage mere afsæt i praksis og den virkelighed, som de kommende lærere møder.  Lyt med til en samtale om den virkelighed, man som lærer står i.Lars Bechager er lærer på Skolen på Islands Brygge, og han har i mange år været engageret i arbejdet med lærernes vilkår.  Anne Vestergaard er uddannet skolelærer og master i specialpædagogik. Hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, og hun har været souschef på en dagbehandlingsskole.Udgivet af Socialt Indblik.