Vallensbæk Kommune: Spidskandidatdebat
Kandidatfesten - En podcast af DR - Onsdage
 
   I Vallensbæk Kommune er livestreams af kommunalbestyrelsesmøder, frokostordning i folkeskolen og prioritering af grønne områder i kommunen de emner, der er til debat. Spidskandidaterne giver deres bud på, hvor Vallensbæk skal hen, og hvordan man løser problemerne i dette afsnit af Kandidatfesten. Mens flere kommuner livestreamer byrådsmøder, er det ikke muligt for folk at følge med hjemmefra, når kommunalbestyrelsen i Vallensbæk Kommune holder møde. Derfor skal kandidaterne debattere, om møderne fremover bør livestreames. Kandidaterne skal debattere, om kommunen skal sikre en frokostordning i folkeskolen, selvom det kan tage penge fra andre opgaver. Derudover er en vælger fra Vallensbæk bekymret for de grønne områder i kommunen. Derfor vil hun gerne spørge lokalpolitikerne, om de vil prioritere at bygge boliger i de områder, hvor der nu er grønne områder. Medvirkende: Christopher Blomsterberg-Thaysen (Venstre), Kenneth Kristensen Berth (Dansk Folkeparti), Jens Ove Bay (Enhedslisten), Matheus Lenskjær Nikolajsen (Liberal Alliance), Henrik Rasmussen (Det Konservative Folkeparti), Christian Skou Larsen (Socialistisk Folkeparti), Martin Nielson (Socialdemokratiet). Optagedato: 25. september 2025. Vært: Stine Bram. Producer: Sille Langberg. Redaktør: Nynne Poulsen Wowk. Afvikler: Lars Köcher. Klipper: Anna Bøtter. Musik: Anders Øhrstrøm.
 
 