Kejser: Må børn gå til fitness?
Kejser - En podcast af DR

Kategorier:
Håndvægte, løbebånd, benpres, romaskine og hvad der ellers findes af fitnessmaskiner - er de for børn? Mange fitnesscentre melder om stigende interesse for træning for børn og unge, helt ned til 7-8-års alderen. Og mange forsøger også at tilpasse træning og centre til den nye målgruppe. Men er det nu sundt, eller kan styrketræning være skadeligt, når man er i voksealderen? Og er det ikke også bedre, at børnene f.eks. spiller fodbold i foreningen og er sammen med andre i stedet for at dyrke sig selv og deres krop! Medvirkende: Nicoline og Josefine Uldahl Skærlund, træner fitness. Dorte Uldahl Sørensen, mor til Nicoline og Josefine, træner fitness. Morten Zacho, idrætsfysiolog. Alex Nielsen, ejer, Odder Fitness og bestyr.medl. i brancheorganisationen for kommercielle fitnesscentre. Vært: Anne Kejser.