Sådan fjerner man stigma – Andreas Gylling Æbelø fra AIDS-Fondet taler med Morten Gade

En af 80’ernes største plager er blevet tæmmet. I dag kan man leve et fuldstændig normalt liv med HIV, blot man tager sin medicin. Denne lykkelige udvikling byder også på kommunikative udfordringer for AIDS-Fondet. For hvordan kommunikerer man efter 80’er folkesag, Søs Fenger, Thomas Helmig og Tom Hanks i Philadelphia? Hvordan kan man på én gang afstigmatisere og vække opmærksomhed, advare og normalisere? Ugens gæst i Kforum Podcast er Andreas Gylling Æbelø, adm. direktør i AIDS-Fondet. Og i denne samtale fortæller han engageret om, hvordan fondet arbejder langsigtet med kommunikation og kampagner over mange år. Andreas har en fortid som særlig rådgiver for tidl. Handels- og Udviklingsminister Mogens Jensen, og i anledning af det kommende valg fortæller Andreas om valgkamp set fra en spindoktors stol. Hvordan prioriterer man to jobs, der er mere end fuldtid: Minister og folketingskandidat. Og hvad lærer man egentlig af at være særlig rådgiver? Samtalen runder også blandt andet Folkemøde, Pride og Minder.

Om Podcasten

I hvert afsnit taler vært Morten Gade med en spændende K-personlighed, der gør os klogere på vores fag og giver os nye ideer.