Ild i nodepapiret - en reportage fra musikkens inderside

Hvad kan 2200 kartonomslag og en anekdote om Tivoli lære os om, hvordan et orkester og dets chef fungerer? Ikke så lidt, faktisk. Mød David Riddell, og kom med ind i musikkens langtidshukommelse på toppen af en bakke i Randers. I denne episode af Klangkammeret har jeg stillet mig selv den opgave at tage ud og stille dumme spørgsmål - på en kvalificeret måde og i en god sags tjeneste.En af grundene til, at klassisk musik kan fremstå utilgængelig, hvis man ikke tilhører kernepublikummet, er indforståetheden og den højtidelighed, der i værste fald omgiver den. Da jeg i sin tid begyndte at lave podcasten, var målet netop at arbejde med den entrebarriere, at afmystificere genren og se, om det kunne gøre en forskel at sætte måske lidt mere jordnære ord på, hvad den rummer. Jeg kan dog også konstatere, at der kan være ret kort vej til at blive forfængelig og selv falde i indforståetheds-fælden. Derfor prøver jeg at gå til stoffet fra en lidt anden side denne gang. Indtil nu har indsatsen rettet sig mod komponister og værker, men i en vaskeægte ud-af-huset-oplevelse opsøger jeg i episode 12 et menneske, der kan give mig gode svar vedrørende en helt central ting i den klassiske musik, nemlig noderne. I min mere aktive tid som rockmusiker betragtede jeg dem altid med skepsis, fordi de “bare var papir”, og fordi de på samme tid udstrålede noget bureaukratisk nidkært og noget ophøjet, helligt relikvie-agtigt.Randers Kammerorkesters chef, David Riddell, bød heldigvis gerne indenfor i nodearkivet og gjorde mig klogere på sagen. Oven på min snak med ham kan man måske opsummerende sige, at jeg havde fuldstændig ret i det med det bureaukratiske, men at jeg lever meget bedre med den side af sagen nu, hvor jeg har fået nuancerne med, ogder godt kunne være noget om, at noderne kan få tillagt et niveau af besjæling, når bølgerne går højt. Det er blandt andet også det, der muliggør, at jeg kan gå til dem med en historiefortællende tilgang, der virker.Det synes jeg faktisk er et fint udbytte af sådan et besøg, men jeg blev i det hele taget meget klogere på, hvordan et klassisk orkester fungerer i 2023 - også når scenelyset er slukket og der “bare” forberedes koncerter eller på anden måde afvikles daglig drift. Tak til David for at tage sig tid til at svare på “dumme” spørgsmål, der gjorde mig meget klogere. Jeg håber at udbyttet kan være sammenligneligt ude ved højttalerne. Randers Kammerorkester leverer musik af høj, høj standard, og deres koncerter er absolut et besøg værd. Få overblikket på deres hjemmeside eller på deres Facebookside.Episodens forsidebillede viser resultatet af danske nazisters brandattentat mod Tivoli i København den 25. juni 1944, hvor flammerne bl.a. fik fat i Koncertsalens nodearkiv. Billedet stammer fra Frihedsmuseets fotoarkiv, fotograf ukendt.Musikken i episoden er fjerde sats af Gustav Helsteds strygekvartet (1917), som den lyder på Randers Kammerorkesters indspilning af Helsteds kammermusik, udgivet på Dacapo Records i 2016.  Derudover er det som altid anslaget fra Claude Debussys "Voiles", der starter podcasten.God lyttelyst!/Mik