Mads Nørgaard om tidsånd, arv og en status på moden lige nu

Når man taler om dansk mode, er det svært at komme uden om familien Nørgaard. Jørgen Nørgaard skabte med sin stribede 101’er til kvinder et af de mest velkendte danske designikoner, og gennem i de sidste to årtier har Mads Nørgaard haft stor indflydelse på dansk mode med sin ikoniske butik på Amagertorv i København. I dette afsnit taler Mads Emil med designer og direktør Mads Nørgaard om at være tredje generation modemand, om modens status lige nu og om at drive en fysisk butik anno 2023. Til sidst vendes de største modenyheder lige nu herunder Vestiaire Collective, som nu forbyder blandt andet salg af Zara og H&M-items i deres online vintage-butik, Phoebe Philo’s vilde priser, hvornår er noget bare for dyrt? Og generation Z’s ‘outfit repeater’, må vi nu ikke have det samme tøj på flere gange? Vært: Mads Emil Grove MøllerProduktion og klip: Cecilie WortzigerRedaktør: Cecilie Ingdal

Om Podcasten

‘Klædt På’ er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden leveret af ELLE.Din vært er stylist og konsulent Mads Emil Grove Møller og sammen med velreflekterede og vidende gæster fra modebranchen vender de alt det som rør sig lige nu. Fra nyt til yt, op & ned og det der er hot eller not. Med andre ord tidens trends og -tendenser, popkulturen og dens indflydelse på moden og hvordan modehusene rejser sig fra de kriser, som også indimellem rammer dem.’Klædt På’ hylder, hædrer og fejrer alt det, som vi elsker ved moden. Vært: Mads Emil Grove MøllerTilrettelæggelse, klip og produktion: Cecilie Wortziger Redaktør: Cecilie Ingdal Musik: Frej Levin