Tag sutten ud af munden og tal!

Klog på Sprog - En podcast af DR - Fredage

Kategorier:

Hvordan går en baby fra at sige "mama" til at sige "mad"? Og hvornår sætter tumlingen ord sammen? Kort sagt: hvordan lærer børn sprog? Klog på Sprog stiller skarpt på alle de lyde og ord, der kommer ud af munden på de kære små; fra de savler og pludrer med sutten i munden, til de udformer deres egne komplicerede sætninger som selvstændige sprogbrugere. Gæster: Laila Kjærbæk, lektor i sprogtilegnelse på Syddansk Universitet. Sophie Kjærgaard Dyre, redaktør i DR Børn og Unge. Lars Trap-Jensen, seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Vært: Adrian Hughes. Husk, at du altid kan sende dine sprogspørgsmål til os på [email protected]