At eje sit eget "image"

Kulturprogrammet Babylon - En podcast af 24syv

I september publicerede den verdenskendte model Emily Ratajkowski essayet “Buying Myself Back - When does a model own her own image?” i New York Magazine. Hendes skriv tændte debatten på Instagram og Twitter, og modeverdenen var på den anden ende. Emily Ratajkowski beskriver i detaljer, hvordan hun oplevede, at en fotograf udnyttede hende som ung, og langsomt, men sikkert, skubbede hendes grænser. Det er en taktik, den dansk-israelske model Julie Pallesen godt kan genkende. Som helt ung model forsøgte en fransk 40-årig fotograf i en skummel, lille lejlighed uden for Paris at presse Julies grænser til det yderste.