Hvorfor skal folk på filmoptagelser dø?
Kulturprogrammet Babylon - En podcast af 24syv
Kategorier:
Under optagelserne til westernfilmen “Rust” tog skuespiller Alec Baldwin en pistol i hånden, sigtede mod kameraet og affyrede et skud. Alec Baldwin troede, at pistolen var ladt med løse skud, men det var den ikke. Den skød med skarpt. Det kostede filmfotografen Halyna Hutchins livet. Allerede inden ulykken udvandrede flere ansatte fra produktionen i protest mod de dårlige sikkerhedsforhold, og tilbage i 2019 fik instruktøren Joel Souza påtagelse for manglende våbensikkerhed på settet, og medinstruktøren på Rust blev tidligere fyret fra en anden film, af sammme grund. Alt det her kunne have været undgået, hvis to danske mænd havde haft succes med deres virksomhed - at sælge harmløse våben til brug på filmset. Men virksomheden Copenhagen Industries er gået nedenom og hjem.Men hvorfor overhovedet bruge rigtige våben på filmset? Og hvorfor kunne daværende direktør for Cophenhagen Industries, Daniel, ikke sælge en idé, der hvert år kunne redde menneskeliv? Gæst: Daniel Karpantschof Vært: Ida Gaunø Redaktør: Toke With