Kroatiske fans heiler, og Putin ser dig, mens du knalder

Kulturprogrammet Babylon - En podcast af 24syv

(1:50) Kroatiske fodboldfans heiler i Milano Fodboldklubben Dinamo Zagrebs fans marcherede i går ned af Milanos gader med strakte arme. Heilede de eller udviste de en patriotisk hilsen til deres land? Det taler ind i et større problem i Kroatien, hvor ultranationalistiske bevægelser trænger ind på kulturen, og understreger et altomsiggribende problem i landet; nazismen lever stadig fint i kroatisk kultur. (12:35) Spiritist kan angiveligt interviewe døde og få borde til at flyve. Formand for Spiritismens Trossamfund, Jens Johansen, har skrevet en ret usædvanlig bog. I “Den Åndelige Virkelighed” forsøger han nemlig én gang for alle at bevise, at åndernes verden faktisk eksisterer. Beviserne i bogen er blandt andet fotografier af det, som forfatteren selv kalder ånder. Men kan vi stole på de her fotografier? Og hvordan beviser man, at ånder rent faktisk eksisterer? Vi mørklægger studiet og spørger forfatteren. (38:47) Putin watches me while I have sex David fra salgsafdelingen er en ung og sårbar mand, der ikke føler sig god nok - ikke sexet nok, social nok, ambitiøs nok eller karakterstærk nok. Og nogle gange drømmer han bare om at være en magtfuld, frygtet mand. En mande-mand ligesom Putin. Sådan kan man beskrive teaterstykket PUTIN WATCHES ME WHILE I HAVE SEX - et tragikomisk stykke om svækket og samtidig giftig maskulinitet. Vi taler med skaberne bag og spiller klip fra de skæve dialoger. Gæster:Zlatko Javanovic, ph.d. i historieJens Johansen, formand for Spiritismens TrossamfundEmma Asmussen, dramaturgNikoline Grinsted, dramaturgVært:Ida GaunøTilrettelægger(e):Niels Frederik RickersMille ØrstedFrederik Westergaard Maria Asmine DamProducer(e):Casper Ell HausnerNiels Frederik RickersRedaktør:Mille Ørsted