Time 1: Støttegruppe skal hjælpe uvaccinerede børn og unge

Kulturprogrammet Babylon - En podcast af 24syv

Foreningen Kilderne i Såne i Nordsjælland vil oprette en støttegruppe for de uvaccinerede børn og unge, der oplever udskamning og drillerier, fordi de har fravalgt en vaccine mod corona. Men hvad er det, uvaccinerede børn og unge oplever? Hvordan skal støttegruppen hjælpe dem? Og hvilke konsekvenser har det på samfundsplan, at vaccinerede borgere udskammer ikke-vaccinerede? De spørgsmål søger Babylon svar på i dag.(02.50)19årige Sofie, der har fravalgt en vaccine mod corona, oplever særligt fra ældre borgere at få nedladende blikke og kommentarer.(09.13)16årige Emilia, der også har fravalgt coronavaccinen, savner gensidig forståelse fra vaccinerede borgere. (15.54)Hos Børnetelefonen har de haft over 2600 samtaler med børn og unge om corona, og heriblandt har der været henvendelser fra uvaccinerede børn og unge, der er kommet i konflikt med deres venner eller forældre pga. coronavaccinen.(22.12)Foreningen Kilderne i Såne vil oprette en støttegruppe for uvaccinerede børn og unge. Men hvordan skal foreningen konkret hjælpe - og hvordan vil de undgå, at der kommer en endnu større kløft mellem vaccinerede og ikke-vaccinerede? Det spørger vi foreningen om.(40.53)Vi runder timen af i selvskab med to eksperter, der påpeger, at udskamning af ikke-vaccinerede borgere kan have alvorlige, samfundsmæssige konsekvenser, og derfor opfordrer de til åbenhed og gensidig respekt mellem vaccinerede og ikke-vaccinerede borgere.Gæster:Sofie, 19 år, går i 3.g og er uvaccineret.Emilia, 16 år, går i 9. klasse og er uvaccineret.Ida Hila-Rio Jønsson, talsperson for BørneTelefonen, Børns Vilkår.Bernhard Mikael Hansen, formand for foreningen Kilderne i Såne.Anna-Marrie Lennings, bestyrelsesmedlem i foreningen Kilderne i Såne.Klaus Lindgaard Høyer, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.Sofie á Rogvi, akademisk medarbejder ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns.Vært:Ida GaunøTilrettelægger:Cecilie DumanskiProducer:Cecilie DumanskiRedaktør: Toke With