Time 1: Tibetansk dokumentarist Wangchen opfordrer til OL-boykot
Kulturprogrammet Babylon - En podcast af 24syv
Kategorier:
Den tibetanske dokumentarist og aktivist Dhondup Wangchen smuglede i 2008 sin dokumentarfilm ud af landet, hvor tibetanere frit ytrede sig om det kommende OL. Det kostede ham seks år i kinesiske fængsel, hvor han bl.a. blev udsat for tortur. Wangchen blev løsladt i 2014, men levede efterfølgende i en form for husarrest, hvor han ikke måtte have kontakt til familie og venner. I 2017 flygtede han til USA, og nu rejser han rundt i Europa for at sætte fokus på, at Kina brød de løfter, de i 2008 gav IOC og resten af verden - og så vil han have os til at droppe vinter-OL om en måned. Julian Jakobsen skal på ishockeybanen om en måneds tid repræsentere Danmark til vinter-OL i Kina. Men hvad tænker han egentlig om at skulle udøve sin sport i et totalitært land som Kina – og hvilket ansvar har han som sportsudøver?Vi taler også med dem, som står for at sende de danske atleter afsted til Kina, nemlig Dansk Idrætsforbund (DIF). DIF har ikke haft mulighed for at mødes med Wangchen, men hvorfor egentlig ikke – og hvad siger DIF til et boykot af vinter-OL i Kina?Vi slutter timen af med Babylons vanvidsmenneske-stafet, der nu er nået til Rasmus Paludan. Hør hvem stifteren af Stram Kurs sender stafetten videre til. Vært:Ida GaunøGæster:Dhondup Wangchen, Tibetansk filmskaber og aktivist. Penpa Andersen, Tibetansk-dansk tolkJulian Jakobsen, professionel ishockey-kantspillerHans Natorp, formand for Dansk Idrætsforbund (DIF)Rasmus Paludan, stifter af Stram KursTilrettelægger(e):Ida GaunøCecilie DumanskiKasper MarquardtsenMaria Asmine DamProducer: Cecilie DumanskiRedaktør:Toke With