Det Danske Tuneventyr

Knæk og Bræk - En podcast af Danmarks Sportsfiskerforbund

Hvis nogen for ti år siden havde fortalt dig, at du kunne se springende tun på flere hundrede kilo foran Kronborg i sensommeren, havde du nok rystet på hovedet, trukket på skuldrene og tænkt, at det bare var en rigtig lystfiskerhistorie. Og det er det også, men den er sand. Efter næsten 60 års fravær er den blåfinnede tun tilbage i dansk farvand. Fra august og gennem efteråret kan man se den flere hundrede kilo tunge fisk springe helt fri af vandet foran Kronborg og i år i mængder, som virker helt uvirkelige. Men hvorfor forsvandt tunen i første omgang tilbage i 1960’erne, og hvordan ser fremtiden ud for tunfiskeri i Danmark? Få svar på det og meget mere i denne episode Knæk og Bræk, hvor en af de hårdeste danske tunfiskere, Thomas Petersen gæster studiet sammen med forsker for DTU aqua tilknyttet det danske tunprojekt Henriok Baktoft og biolog for Dansk Sportsfiskerforbund Kaare Manniche Ebert Gæster: Thomas Petersen, Kaare Manniche Ebert & Henrik Baktoft Tilrettelægger og vært: Anders Worre Redaktør: Christian Flinker