Naja Marie Aidt - Om brud

Romantiske komedier har lært os, at kærlighedsfortællinger altid ender lykkeligt. Men passer det nu også? I andet afsnit af Kolibri fortæller Naja Marie Aidt om de store og små brud, der kan opstå mellem to mennesker, og om hvordan disse påvirker os. For ligesom bruddet kan ødelægge og såre os, kan det også lære os noget fundamentalt om, hvad det vil sige at være et menneske blandt andre mennesker. Gyldendal Kolibri er en podcastserie i 12 afsnit, der udkommer hver måned i 2020 i anledning af Gyldendals 250-års jubilæum.

Om Podcasten

Gyldendal Kolibri er en podcastserie, hvor kulturjournalist Ida Herskind taler med forfattere og kulturpersonligheder om stærke temaer, der inspirerer, bevæger og opmuntrer. Undervejs læser skuespillerne Katrine Greis-Rosenthal og Martin Greis-Rosenthal uddrag op fra Kolibri bogserien, der udkommer i løbet af 2020 med tekster fra nogle af landets største forfatterskaber.