Interview: Sportskommunikation er uden pauser

På trods af talrige forsøg på at frasige sporten politiske dimensioner – eller ansvar – viser det sig ofte, at uanset, hvordan du vender og drejer det, så er idræt og sport en del af det omgivende samfunds debat og bevidsthed – endog ofte med storpolitiske konsekvenser. Hvad kræver det egentlig, at have et job som kommunikationschef i sportens verden? Kommunikation og Sprog har inviteret to kompetente eksperter i studiet. Den ene er Lars Berendt, der fra 1991-2014 fungerede som kommunikations- og pressechef i DBU. Den anden er Alexander Elverlund, tidligere pressechef i Dansk Håndbold Forbund og nu selvstændig rådgiver for klubber, organisationer i sportens verden i kommunikations-spørgsmål. Han er desuden vært på podcasten TopAtlet.

Om Podcasten

Hold dig opdateret på kommunikation, sprog eller marketing, mens du vasker op. Du får oplæste artikler fra Kommagasinet og interviews med brancheeksperter, om alt fra robotteknologi til hvordan fremtidens kommunikation ser ud.