Bronson - instr. Nicolas Winding Refn

Kommentarsporet - film i ørerne - En podcast af Josephine Høgsted og Peder Hammerskov Rasmussen

Kategorier:

I det første rigtige afsnit af Kommentarsporet skal vi se filmen Bronson fra 2008 - instrueret og (om)skrevet af Nicolas Winding Refn. Filmen handler om den berygtede Charles Bronson. Altså ikke den amerikanske skuespiller, men den engelske mand (med temmeligt voldelige tendenser), som har siddet i fængsel det meste af sit liv. Vi har gravet masser af fakta, anekdoter og overraskende ting frem om Bronson, og vi håber, at du har lyst til at se filmen sammen med os.De første 20 minutter er introduktion til historien,  filmen og Nicolas Winding Refn. Vi taler blandt andet med Benjamin Henriksen, som kender Refn bedre end de fleste. Og så ser vi ellers filmen sammen med dig... Og vi lover, at du får nogle nye detaljer med.Hvis du ikke allerede har set Bronson, er det en god idé at gøre det, inden du ser den sammen med os - for (lad os bare være ærlige...) vi taler en del undervejs. Du kan finde filmen på en række forskellige streamingtjenester. Den billigste er vist Blockbuster, hvor Bronson kan lejes i to døgn for 29,- eller købes for 69,-I slutningen af afsnittet trækker vi lod om hvilken film, vi skal se i næste uge.Du er meget velkommen til at række ud til os på enten facebook, Instagram eller via e-mail. Det kan være at du har en god historie om næste uges film, at du har en idé til et kommende tema, en rettelse til noget vrøvl vi har sagt eller måske en omgang ris/ros, som vi har fortjent.Du må også MEGET gerne give os en femstjernet anmeldelsen, der hvor du henter dine podcasts. Og så vil vi blive rigtig glade, hvis du vil abonnere på Kommentarsporet.Facebook: https://www.facebook.com/kommentarsporetpodcastInstagram: @kommentarsporet_podcaste-mail: [email protected]