Prins Carl Philip & prinsesse Sofia

Kan en tidligere realitydeltager og undertøjsmodel virkelig blive kærester med en kongelig?Svaret er ja, og det skal du høre om i dette afsnit af "Kongelig Kærlighed". Det er nemlig historien om forholdet mellem svenske prins Carl Philip og prinsesse Sofia, der til at starte med blev set noget skævt til af kongehuset, pressen og den svenske befolkning. Alligevel vandt prinsesse Sofia både det svenske kongehus' og Sveriges hjerter, og hvordan det gik til, skal du høre meget mere om.

Om Podcasten

Har du nogensinde hørt kærlighedshistorien om hollywoodstjernen Grace Kelly, der blev gift med fyrsten af Monaco? Eller er du nysgerrig på, hvordan Frederik og Marys første hemmelige møder foregik?I podcasten Kongelig kærlighed har vi samlet de største royale kærlighedshistorier fra ind- og udland. Du skal høre om romantiske møder, hemmelige forlovelser og eventyrlige bryllupper. Du kommer helt tæt på de royale par, der har holdt sammen trods militærkup, hungersnød, en hel befolknings skepsis og pressens utallige skriverier.