Genforeningen #1: Sønderjylland har været grænseegn siden tidernes morgen
Kongerækken hos Politiken Historie - En podcast af Politiken
Kategorier:
Området omkring den dansk-tyske grænse har fra de tidligste tider været grænseegn, men Sønderjylland fik en helt særlig status, da Valdemar Sejr i 1232 gjorde det til hertugdømme for sønnen Abel. I de efterfølgende århundreder udviklede hertugdømmet en særegen identitet og voksede tættere på det tyske Holsten – og kom ofte på kant med den danske konge.
Christian 1. lovede i 1460, at Slesvig-Holsten skulle være ’for evigt udelt’, og dette løfte kom siden hen til at få stor betydning for såvel dansk som europæisk historie.
Kongerækken hos Politiken Histories podcastserie om Sønderjyllands historie og Genforeningen i 1920 er blevet til i samarbejde med Folketinget.
OBS: I udsendelsen fremgår det, at Kongerækken hos Politiken Historie skal optræde med et foredrag på Christiansborg grundlovsdag 2020. På grund af coronakrisen er arrangementet udskudt til et senere tidspunkt.