Guldalderen #2: Danmark-Norge blev mast flad under Napoleonskrigene
Kongerækken hos Politiken Historie - En podcast af Politiken
Kategorier:
Selvom de danske politikere gjorde, hvad de kunne for at holde sig ude af Napoleonskrigene endte det galt. Briterne frygtede, at franskmændene ville tage den dansk-norske flåde i sin besiddelse og krævede derfor den udleveret. Herefter bombarderede fjenden København, og briterne kunne til sidst sejle afsted med de danske krigsskibe.
Under den følgende krig mod briterne blomstrede patriotismen og Danmark fik en vaskeægte romantisk helt i skikkelse af den flotte unge søofficer Peter Willemoes, der havde kæmpet bravt under Slaget på Reden og gav sit liv for fædrelandet som blot 24-årig ved Slaget ved Sjællands Odde.
Kongerækkens serie om Guldalderen er lavet i samarbejde med Statens Museum for Kunst - SMK.