Kort er Godt! - Afsnit 38 - All cats are grey in the dark af Lasse Linder

Vil du være fluen på væggen til en vaskeægte men dog anderledes kærlighedshistorie? I episode 38 af Kort er Godt! dykker Claus og Birgitte ned i en verden, som må siges at være fremmed for de fleste. I ”All Cats are Grey in the Dark” (https://vimeo.com/456183899) møder vi Christian og hans to elskede katte, Marmalade & Katjusha, som lever en privilegeret tilværelse i Schweiz, hvor de sammen tager på shopping, på bar og ud at sejle med færge. Christians liv kredser om de to katte, men det er ved at være tid til en familieforøgelse, og vi skal med.Så velkommen til en podcast om en mands tætte og ret specielle forhold til sine katte, nærhed, excentriske typer, gravide katte med menneskelige træk og lidt om grådighed og ikke mindst håb for fremtiden

Om Podcasten

I Kort er Godt!, er omdrejningspunktet fantastiske filmiske fortællinger fra hele verden i det korte format, som du selv kan se, før eller efter du lytter med. Her hyldes det korte i alle dets former, uden anmeldelser og stjerner, men med ærlige betragtning og åben snak. Dine værter er: Birgitte Weinberger, leder af OFF – Odense international Film Festival og skuespiller Claus Riis Østergaard.