Kort er Godt! - Afsnit 40 - 3x3 af Nuno Rocha

En nattevagt kan være lang og kedelig. Og det er den også i sportshallen, hvor man kun kan holde sig vågen ved at øve sig i at sætte bolden perfekt i nettet. En vagtmester bliver således basketballekspert i sin egen, ensomme verden, indtil den lille rengøringsmand med gulvsvaber og selvtillid udfordrer til seriøs duel! I dette afsnit er det den lille skønne film ”3x3” (https://vimeo.com/6761817) fra Portugal, der står for skud. Samtidigt tager Claus og Birgitte os med ned igennem hele sæson fire, hvor de kaster et kærligt blik på alle de film, de sammen har set. Så rigtig hjertelig velkommen til afsnit 40!! om basketball, cremetærter, kortfilm og kærlighed

Om Podcasten

I Kort er Godt!, er omdrejningspunktet fantastiske filmiske fortællinger fra hele verden i det korte format, som du selv kan se, før eller efter du lytter med. Her hyldes det korte i alle dets former, uden anmeldelser og stjerner, men med ærlige betragtning og åben snak. Dine værter er: Birgitte Weinberger, leder af OFF – Odense international Film Festival og skuespiller Claus Riis Østergaard.