6:8 - Pigens dagbog

En 15-årig pige forsøger i efteråret 2020 at tage sit eget liv. Hun har være udsat for massiv mobning og seksuelle krænkelser. Og nu er flere oplysninger forsvundet fra pigens elektroniske dagbog, som personalet på skolen fører over eleverne. Men da Socialtilsynet kommer på uanmeldt besøg, dukker de forsvundne oplysninger pludselig op til overfladen. Nu er Havregården for alvor i myndighedernes søgelys.

Om Podcasten

Der bliver hamret og sparket til Benjamins dør. Så voldsomt at dørkarmen nu begynder at give sig. Den 13-årige dreng sidder skræmt på sit værelse. Få måneder tidligere er han begyndt på Havregården Kostskole og nu er der 10 mennesker, der forsøger at trænge ind på hans værelse. Da døren bliver åbnet, står der en kæmpe stikflamme ind på værelset. I 2019 kommer socialtilsynet med voldsom kritik af Havregården Kostskole. De konkluderer blandt andet at kostskolen i lav grad har været i stand til at beskytte eleverne mod vold, overgreb og krænkelser mellem børn og unge på skolen Men nu står en række tidligere medarbejdere, elever og pårørende frem og fortæller, at de oplevede, at de kritisable forhold på Kostskolen har stået på i årevis. P1 Dokumentar undersøger, hvorfor en række myndigheder, der skulle føre tilsyn med kostskolen, ikke opdagede en lang række af de forhold, som de tidligere elever og medarbejdere beskriver. Tilrettelæggelse og fortælling: Christian Stemann. Research: Kia Davies. Klip og Lyddesign: Signe Mansdotter. Musik: Morten Thorhauge og Asbjørn Kjærgaard-Pedersen. Redaktør: Jens Vithner. Har du en historie, vi bør undersøge nærmere? Kontakt os via dr.dk/tipos eller skriv til [email protected]