Simons kræft blev fundet

Kræftens Bekæmpelse podcast - En podcast af Kræftens Bekæmpelse

Nogle gange er det de bittesmå ting, der betyder liv eller død. Som for eksempel en lille afføringsprøve, der skal sendes med posten. 66-årige Simon Simonsen tør næsten ikke tænke på, hvad der var sket, hvis han havde sprunget den over. Hvert år får flere end 4.600 personer i Danmark kræft i tyk- eller endetarmen. I 2022 fik 714 af dem diagnosen efter at have deltaget i screening.  Screening for tarmkræft er et tilbud til alle mænd og kvinder i alderen 50-74 år, der hvert andet år får en hjemmetest tilsendt med posten. Ud af dem, der bliver fundet gennem screeningsprogrammet, er to ud af tre i et lavt stadie, hvor behandlingen er mere skånsom, og dødeligheden er lavere.  Medvirkende: Simon Simonsen, tarmkræft-patient Tilrettelægger og vært: Rikke Hovn Poulsen Musik og lyd: Artlist.io