Belarusserne graver skyttegrave
Konfliktzonen - En podcast af 24syv

Ukrainerne frygter, at Belarus går ind i krigen med tropper. Den belarussiske præsident Lukasjenko bliver angiveligt presset af Putin, og der er lige nu store militærøvelser og troppeopbygninger i grænseområdet, hvor der laves forsvarslinjer. (01:36) Stefan Weichert, dansk journalist i Ukraine om ukrainernes bekymring samt interview med Vadim Prokopiev, leder af den belarussiske bataljon “Pahonia”, der kæmper frivilligt i Ukraine på ukrainernes side og som for nyligt er blevet bedt om at tage ud af Ukraine for ikke at provokere Lukasjenko unødigt lige nu. (11:44) Jonathan Schacht Halling Nielsen, jurist og Belarus-kender, om den svære balancegang Lukasjenko er ude i. (23:21) Anders Puck Nielsen, militæranalytiker på Forsvarsakademiet, om hvad det vil betyde for krigen i Ukraine, hvis Belarus går ind med tropper. Vært: Cecilie Lange. Redaktør: Christine Randa.