Den sårede soldat 2:2

Soldaten Martin fortæller om tiden efter, han fik sprængt begge sine ben af i Afghanistan som 23 årig. Om at blive forladt af kæresten i hospitalssengen. Om at genoptræne sammen med ældre diabetespatienter. Om at gå fra at være kampsoldat til at sortere ørepropper på et depot. Men også om de vigtige små sejre undervejs, og hvad der alligevel har fået ham til at holde modet oppe og stadig kalde sig kriger. Vært og tilrettelægger: Martin Tamm Andersen. Gæst: Martin Aaholm, Afghanistan-veteran. Medvirkende: Major Lasse Galsgaard, tidl. chef for Kamppausekompagniet. Producer og redaktør: Rune Sparre Geertsen. Klip: Kristina Pfeil Nielsen og Rune Sparre Geertsen. Musik: Mikkel Rønnau. Produceret for DR af MonoMono.

Om Podcasten

Hvordan fungerer krig helt ned i detaljen? Hvad foregår der konkret i en krigszone? Hvad oplever de soldater, vi sender i krig og konflikt? Det handler podcasten KRIG om. Vært er Martin Tamm Andersen, tidligere soldat gennem 18 år og nuværende dokumentarist. I hvert program inviterer han en gæst, der har krigen som håndværk, til at fortælle om sit speciale. I en tid med krig i Europa og oprustning må vi alle forstå, hvad krig er. Produceret for DR af MonoMono.