Infanteristen

I dag handler det om hærens rygrad - nemlig infanteristen, også kaldet fodsoldaten. Den tidligere infanterist Christian 'Krølle' Pedersen fortæller om det voldsomme i at være i kamp for første gang, om det særlige fællesskab i forsvaret, og om det surrealistiske i at vende hjem til velfærdsdanmark efter krigen. Og så skal vi tale om det, alle soldater frygter men som Krølle og mange infanterister oplever - at miste en kammerat i krigen. Afsnittet er dedikeret til major Anders Storrud og hans efterladte. Vært og tilrettelægger: Martin Tamm Andersen. Gæst: Christian 'Krølle' Pedersen, tidl infanterist og udsendt til Irak og Afghanistan. I redaktionen: Mikkel Rønnau, Mads Petter Kühnel. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Musik: Mikkel Rønnau. Produceret for DR af MonoMono.

Om Podcasten

Hvordan fungerer krig helt ned i detaljen? Hvad foregår der konkret i en krigszone? Hvad oplever de soldater, vi sender i krig og konflikt? Det handler podcasten KRIG om. Vært er Martin Tamm Andersen, tidligere soldat gennem 18 år og nuværende dokumentarist. I hvert program inviterer han en gæst, der har krigen som håndværk, til at fortælle om sit speciale. I en tid med krig i Europa og oprustning må vi alle forstå, hvad krig er. Produceret for DR af MonoMono.