En kystvagt ved Grønland?
Krigskunst Podcast - En podcast af Krigskunst Podcast

Kategorier:
Der foregår en kamp om flådens resurser i havene omkring Grønland, hvor Forsvaret løser rollerne både som militær styrke og som kystvagt. Det lave antal skibe til et enormt område giver et pres som kun bliver større i de kommende år i lyset af klimaforandringer og militær stormagtskonkurrence. Det er emnet i denne episode af Krigskunst Podcast, hvor vi stiller skarpt på kampen om flådens tid ved Grønland. Anders Puck Nielsen har skiftet rollen som vært ud med rollen som gæst for at tale om sit kapitel i den nyligt udkomne bog Sikkerhedspolitik i Arktis og Nordatlanten. Det fører til en samtale om hvordan der indbygget i kampen om flåden også er en interessemodsætning mellem Grønland og Danmark, og at det måske kan være nødvendigt at tage en diskussion om hvordan de grønlandske ønsker om en kystvagt kan realiseres. Derudover kommer vi ind på hvilke skibe der skal afløse de efterhånden aldrende inspektionsskibe af Thetis-klassen. Gæst: Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved ForsvarsakademietVært: Kasper Wester, journalist på OLFIEpisode: 021 Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com