20 minutters brækscene og skønhed som valuta
Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:
Triangle of Sadness udstiller de rige og de smukke, og magthierarkiet bliver vendt på hovedet. Interview med instruktøren, Ruben Østlund. Kræs i dag: (02:10) 300 året for dansk teater: Tre kunstnere fra teaterbranchen giver deres bud på, hvor dansk teater skal bevæge sig hen i fremtiden - og hvad der absolut ikke skal med i fremtidens teater. Gæster: Sargun Oshana, teaterchef på Blaagaard Teater, Jacob Teglgaard, daglig leder i foreningen Bæredygtig Scenekunst Nu, Sigrid Johannesen, dramatiker og instruktør. (07:50) Rejseholdet, Borgen og Herrens Veje. Titlerne på en række populære DR-dramaserier. Men med DR's udmelding om at droppe stillingen som kreativ chef for dramaafdelingen, så ligner det en klar nedprioritering af området. Gæst: Gunhild Agger, professor emerita i dansk mediehistorie på Aalborg Universitet. (17:55) 300 året for dansk teater: Ytringsfrihed, scenelys og Fool-festival - tre skelsættende nedslag i dansk teaterhistorie. Gæst: Alette Scavenius, teaterhistoriker, medstifter af dansk teater 300 år. (45:40) Ruben Östlunds Guldpalme-vinder Triangle of Sadness udstiller den rigeste overklasse, og hvordan skønheden i dag bruges som valuta. Gæst: Ruben Östlund, instruktør. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft, Lene Grønborg Poulsen og Joachim Vestergård. See omnystudio.com/listener for privacy information.