7 børnebørn i en syrisk lejr, Druk købt af DiCaprio og Jada

Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:

En fastbesluttet morfar kæmper mod systemet for at kunne hente syv børnebørn hjem fra en syrisk lejr. Det er den hjerteskærende handling i dokumentaren 'Children of the enemy', som lige nu har verdenspremiere hos filmfestivalen CPH:DOX. Alle vestlige lande skal forholde sig til det dilemma, at der sidder små børn med enten svensk eller dansk statsborgerskab i de lejre, siger co-producenten bag dokumentaren, der sagde ja til at lave den uden betænkningstid. Det Internationale Fodboldforbund, FIFA, har fået et åbent brev fra den Danske Boldspilsunion, DBU, hvor danskerne lægger pres på for at få ordnede forhold til fodbold-VM i Qatar. Vi må se, om FIFA bare vender det blinde øje til, siger idrætsanalytiker. Du kan også høre, hvordan popprinsessen Jadas nye nummer er inspireret af Dido og Beyoncé, og at Leonardo DiCaprio har købt rettighederne til en Hollywood-udgave af 'Druk'. Vært: Maja Hald. Tilrettelægger: Lene Grønborg, Karoline Kjær Hansen, Mathias Wissing.See omnystudio.com/listener for privacy information.