Abdulrazak Gurnah har vundet Nobelprisen i litteratur, hvordan lyder nye ord og overflødige(?) branchepriser
Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:
Tekst: I dag har Det Svenske Akademi uddelt den prestigefyldte Nobelpris i litteratur til Abdulrazak Gurnah - vi tegner et portræt af forfatteren med Mads Rosendahl Thomsen, professor i litteraturhistorie på AU. Dronningens besøg på Grønland har afgørende betydning for, at Grønland forbliver i rigsfællesskabet, forfatter, foredragsholder og debattør, Nauja Lynge fortæller om forholdet mellem Danmark og Grønland. Ordet boomer lyder som en gammel vrissen mand med en boomblaster, og flyskam har toner af melankoli. Det mener de to lydkunstnere, Niels Bjerg og Lars Lundehave Hansen, som Kræs har bedt fortolke nye danske ord. "Så er der radiopriser igen i år. Mit råd er: Luk Lortet. Luk alle priser", det mener journalist og radiovært, Per Lysholt om brancheprisuddelingen PrixAudio, der løber af stablen i oktober. Vært: Rikke Collin. Tilrettelæggere: Lene Grønborg Poulsen og Toke Gripping.