Anders Hemmingsen: Jeg har ikke nogen plan B
Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:
Anders Hemmingsen har skabt en karriere på de sociale medier med 1,2 millioner følgere på Instagram. Men Twitters nedsmeltning er begyndelsen på enden af de sociale medier, lyder analysen. Derfor ser Hemmingsen ind i en fremtid, hvor mediet TikTok dikterer algoritmen. (02:11) Dronning Margrethe har trukket sig som protektor for Nobelprisen for børnebøger, H.C. Andersen-prisen. Formanden for prisens jury, Anastasia Arkhipova, er russer og sidder i en forening, der meget aktivt promoverer krigen i Ukraine. Udenlandske børnebogsforfattere vil have hende til at gå af, men de danske børnebogsforfattere er splittede i deres reaktion. Gæster: Lise Bidstrup, formand for børne og unge-gruppen i Dansk Forfatterforening og Birgitte Reindel, formand for den danske gren af Det Internationale Råd for Bøger for Unge. (09:38) De sociale medier er ved at uddø: Under Facebook, Instagram og Twitters storhedstid bandt de sociale medier os sammen, gav mulighed for at dyrke fællesskaber på tværs af verdenen og demokratiserede den offentlige samtale. De sociale medier er for længst blevet asociale og Twitters nedsmeltning er begyndelsen på enden, lyder analysen. Den analyse bifalder tv-vært Ane Cortzen, der håber, at de sociale medier dør med hendes generation, men Anders Hemmingsen, der står bag store sociale medie-profiler, skal til at genopfinde sig selv. Gæster: Anders Hemmingsen, Ane Cortzen, tv-vært og some-kritiker, Markus Bernsen, USA-korrespondent og Astrid Haug, social medie analytiker. (38:45) Stjerneinstruktøren Nicolas Winding Refn går planken ud kunstnerisk. Smuk, hyperstiliseret, men for selvhøjtidelig og ”som at være fanget på filmskolen i en langsom men endeløs 360-graders panorering”, er dommen i de første anmeldelser af Netflix-serien Copenhagen Cowboy. Men det har været en fed oplevelse at spille med i den kunstneriske serie, lyder det fra to unge, nye skuespillere. Gæster: Lola Corfixen, spiller 'Rakel' i Copenhagen Cowboy og Andreas Lykke Jørgensen, spiller 'Nicklas'. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft og Sarah Birch Bekker.See omnystudio.com/listener for privacy information.