Av, for Zlatan! Forfatter vil revolutionere børns bandeord
Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:
(2:22) Gads Forlag, som står bag Kraks Blå Bog har offentliggjort listen over nye personer, der kommer i Kraks Blå Bog. På trods af konkurrence fra Google og Wikipedia, er Kraks Blå Bog stadig relevant, fordi den tilbyder et kurateret overblik over 8.418 danskere, der gør sig umage og sætter et aftryk på samfundet og derfor fortjener anerkendelse. Gæster: Bolette Rud. Pallesen, digital chef hos Gads Forlag, som udgiver Kraks Blå Bog og Anna Malzer, teaterdirektør, Mungo Park, bånd. (10:40) I et nyt projekt har et hold britiske forskere kortlagt 750 engelske protestsange, som er blevet skrevet fra år 1600 og frem til i dag. Og hvis der er nogen, der mener, at der noget galt i samfundet, så er der garanti for en protestsang. Kræs ser nærmere på nogle af de vigtigste protestsange gennem tiden. Gæster: Steen Kaargaard, lektor i musikvidenskab ved Aarhus Universitet og Henrik Marstal, lektor på Rytmisk Musikkonservatorium, står bag pladeudgivelsen protestsange.dk. (30:45) Forfatter vil revolutionere måden, børn bander på med alternative "børnebandeord" som fx "av, for Zlatan" som alternativ til "av, for satan". Bandeord er, også for børn, en vigtig ventil til at få afløb for frustrationer. Men det er en god idé at udskifte de almindelige bandeord med ord, der lyder pænere, og som børn forstår konteksten af. Gæster: Anders Larsson, forfatter til Vilters Leksikon for Børnebaneord og Marianne Rathje, seniorforsker ved Dansk Sprognævn. (44:12) Forlystelsesparken Tivoli Friheden har i dag måtte sende gæsterne hjem og holder lukket resten af dagen. Tidligere i dag er der nemlig sket en ulykke med to tilskadekomne i en rutsjebane i parken. Det skriver TV 2 Østjylland. Gæst: Sarah Birch Bekker, reporter, Radio4. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft og Esben Lund.See omnystudio.com/listener for privacy information.