Bevar side 9-arkivet: Vi skal ikke luge ud i historien

Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:

Det mener tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet Bent Falbert om debatten om side 9-pige-arkiverne på Ekstra Bladet, som nu, på trods af intentioner om det modsatte, alligevel ikke skal destrueres. Ekstra Bladet er en farvestrålende brik i det puslespil, der forestiller det danske medielandskab, og lige nu er bladet sagens kerne i to af de mest aktuelle kulturhistorier: (01:55) Dels er Side 9-pigen blevet selve emblemet for, hvor meget seksualmoralen har ændret sig siden 70’erne og 80'erne, fortæller Mette Byriel-Thygesen, der er museumsinspektør på Nationalmuseet. (12:38) Og dels bliver en anden tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet, Victor Andreasen, portrætteret som en "sadistisk psykopat" - et billede, som kollegaen Bent Falbert har svært ved at genkende, fortæller han i Kulturmagasinet. (30:07) Vi tager dig også med på Fængselsmuseet i Horsens, hvor den nye udstilling Rockergangen fortæller historien om rockerkrigen med slibrige artefakter fra den krig, der også foregik bag lås og slå - en tur, vi har taget med en fængselsbetjent og Fængselsmuseets museumschef. (43:24) Og så beder vi restauratør, TV-kok og manuskriptforfatter Adam Price evaluere forslaget om at afskaffe stegt flæsk som nationalret til fordel for smørrebrødet - der imidlertid, ifølge ham, er en alt for bred kategori til at have egentligt nationalretspotentiale. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg, Nikolai Thorgaard Henriksen og Søren Berggreen Toft.See omnystudio.com/listener for privacy information.