Den første nisse uden køn møder du i ny julekalender
Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:
De er hverken en nissemænd eller en nissekoner. Nisserne i TV2’s nye julekalender Kometernes Jul har ikke noget køn, afslører manuskriptforfatteren bag serien først i udsendelsen. Og det er noget helt nyt, at julekalendere gør op med kønnet på den måde, siger Matilde Kallehauge, der er medvært på podcasten ”Julearkivet”, og har set alle danske julekalendere. I portrætserien, Stjæl som en kunstner, besøger musiker Clara Sofie Kræs. Hun har stjålet fra to ikoniske julesange til hendes julesang ”Når sneen smelter”, og fortæller, hvad opskriften på den perfekte julesang er. Anmeldernes nattehimmel over Hollywood-filmen House of Gucci har været overskyet. Den har fået få stjerner. Men kostumerne i filmen med Lady Gaga og Adam Driver i hovedrollerne som power-parret i modehuset Gucci er helt eminente: Kostumerne er ikoniske hele vejen igennem filmen, siger den danske designer Jesper Høvring. Sidst i udsendelsen besøger TV2’s hovedtillidsmand Lennart Sten programmet. Han mener, at det dokumentaren Sexisme bag skærmen viser om et sexistisk arbejdsmiljø på TV2, er fortid. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Laura Lin Dueholm, Tjelle Vejrup og Lene Grønborg Poulsen