En mand uden overskæg er som champagne uden bobler

Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:

Derfor elsker Umut Sakarya sit overskæg, og det kan han roligt gøre: overskægget er nemlig ikke længere bare en gimmick eller noget din onkel render rundt med. (2:05) Herning har måske symptomatisk for byens selvforståelse fået, hvad der formentlig er verdens højeste lygtepæl. Derfor var Kulturmagasinet i byen for at se den forvoksede gadebelysning med egne øjne. Gæst: Holger Reenberg, direktør Hearts Kunstmuseum. (13:35) 'Hændelser ved vand' er DRs nye søndagsdrama, og den høster stjerner og hjerter over alt. Også Kulturmagasinet er begejstret over krimien om et dobbeltmord i de svenske skove, og derfor zoomer vi i dag ind på romanforlægget, nemlig Kerstin Ekmans krimi. Gæst: Dan Ringgaard, professor i Nordisk Sprog og Litteratur. (28:30) Skønlitteratur er det nye maratonløb blandt ledere - i hvert fald, hvis man skal stole på LinkedIn. Romaner hjælper nemlig med at forstå mennesker på en helt anden måde en KPI'er og Excel-ark nogensinde kan komme til. Gæster: Julia Lahme, trendekspert. Ulla Højland Jensen, leder i Danica Pension. (40:30) Overskægget er nu endelig blevet anerkendt ansigtsbehåring, blåstemplet i New York Times. Redaktionens prægtigste overskægsindehaver Nikolai Thorgaard Henriksen taler med øvrige indehavere af fremtrædende overskæg om hvilken identitet der ligger i en skovsnegl. Gæster: Umut Sakarya, kok. Michael Bjerring, dragqueen. Johnny Reimar, dansktop-sanger. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg, Søren Berggreen Toft, Nikolai Thorgaard HenriksenSee omnystudio.com/listener for privacy information.