Fire kvinder fortæller om deres kvindelige forbilleder: Der var ikke mange

Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:

I anledningen af Kvindernes Internationale Kampdag har Kræs inviteret fire aktuelle kunstnere ind til at fortælle om deres virke og hvem de er inspireret af. Der er sket meget siden den tid, hvor kvinders rolle i kunsten hovedsagelig var som motiv eller som muse og sjældent som den skabende kunster. Det var den tid, hvor kvindelige forfattere måtte udgive deres bøger under mandlige pseudonymer, så britiske Mary Ann Evans blev f.eks. blev til George Eliot, franske Amantine Aurore Dupin blev til George Sand, og danske Karen Blixen blev til Isak Dinesen og Pierre Andrézel. For mandlige kunstnere blev bare taget mere seriøst end kvindelige kunstnere. Og selv om der måske sker særligt meget i disse år, hvor MeToo-bølgen stadig ruller, så er der stadig lang vej til ligestilling på mange områder i kulturverdenen. I dag er det kvindernes internationale kampdag, og det markerer vi her i Kræs ved at dykke ned i fire aktuelle kvindelige kunstneres virke og tale med dem om, hvordan det er at være kvinde i lige netop deres gren af kunstverdenen og om hvilke kvindelige kunstnere, der har inspireret dem. For rollemodeller - og mangel på dem - har haft en afgørende betydning for alle fire kunstnere. Gæsterne er: Sanger og sangskriver Kirstine Stubbe Teglbjærg, billedhugger skulptør Sif Itona Westerberg, den flermdielle kunstner Gudrun Halse og klassisk komponist Louise Alenius.   Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft.See omnystudio.com/listener for privacy information.