HELE QATAR-PROBLEMET I ET KLISTERMÆRKE

Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:

(01:30) Tobias Rahims nye digte er umiddelbare, ærlige og sanselige. De afsøger det emotionelle land for en generation, der er mere følsom end tidligere generationer, men gør det på en måde, så man som 50-årig også kan spejle sig i, siger Berlingskes litteraturredaktør, som har anmeldt popikonets nye "digtsamling" i gåseøjne, "Drømmene maler virkeligheden." Gæst: Søren Jacobsen Damm, litteraturredaktør Berlingske (10:20) En af journalist Asker Hedegaard Boyes VM-traditioner er at samle VM-klistermærker, men i år er intet det samme, på samme måde som resten af VM-begejstringen lider under slutrundens dystre baggrund. Kan man godt være i mod VM og alligevel samle klistermærker - og kan man godt ønske, at vi havde boykottet VM, men alligevel se det i fjernsynet? Og hvad med mediernes dækning af slutrunden, hvorfor skal journalisterne overhovedet derned? For at dække alt det, Qatar og FIFA vil holde skjult, siger TV2s sportschef. Gæster: Asker Hedegaard Boye, journalist Weekendavisen. Frederik Lauesen, sportschef TV2. Jesper Badstue Pelby, klistermærkesamler. (43:40) Hvad laver JEG her? Det er spørgsmålet i en ny bog, som sætter fokus på den såkaldte jeg-journalistik. Altså journalistik, hvor journalisten bruger sig selv. Mediebilledet bærer nemlig i stigende grad præg af et journalistisk jeg, som bliver taget i brug for at engagere og skabe troværdighed. Gæst: Jesper Gaarskjær, redaktører på bogen ”Hvad laver JEG her?” og lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft, Lene Grønborg. See omnystudio.com/listener for privacy information.