Hele verden i en kolonihave

Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:

En ny dokumentar spidder generationskløften og er samtidig et feltstudie i skrøbelige fællesskaber. (02:46) Smukfest i Skanderborg bad før festivalen anmelderne om at holde den gode tone, men måske gjorde det i virkeligheden det hele meget værre. I hvert fald var retorikken på særligt Ekstra Bladet mere farverig end nogensinde. Kulturmagasinet evaluerer det anmeldermæssige bagslag. Gæster: Sune Anderberg, freelancemusikkritiker samt skriftligt kommentar fra Søren Eskildsen, talsmand Smukfest. (15:08) Nogle gange skal man nulstille et rustent fællesskab for at gøre plads til et nyt i stedet for at begræde at tiderne skifter, og det er netop hvad der skal ske, hvis kolonihaveforeninger, der står midt i et generationsskifte, skal overleve. Desværre er vi ofte uenige om, hvornår privatlivet slutter og kolonihaven begynder, og det er kernen i den konflikt, dokumentarserien på TV2 Balladen om kolonihaven skitserer. Gæster: Marianne Levinsen, analytiker og fremtidsforsker. Julia Lahme, forfatter og etnolog. (41:39) Actionfilmskurken er død. Af hensyn til det globale marked kan Hollywood ikke længere slippe af sted med stereotype skurke, der er onde for ondskabens skyld. Men for filmmager Peter Aalbæk vil en rigtig skurk altid have en række stigmata samt accent for at signalere, at her har vi at gøre med en fredsforstyrrer udefra. Gæster: Peter Aalbæk, filmproducent. Rikke Schubart, filmforsker. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg og Søren Berggreen Toft See omnystudio.com/listener for privacy information.