Henrik Nordbrandt var et lysende forbillede
Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:
Forfatteren og digteren Henrik Nordbrandt er død 77 år gammel efter kort tids sygdom. Han debuterede i 1966 med digtsamlingen Digte og modtog bl.a. De Gyldne Laurbær i 1996. Medvirkende: litteraturhistoriker og litteraturkritiker, Erik Skyum Nielsen tegner et portræt. En vestjysk tavshedskultur kan være vigtigt at gøre op med, for at afhjælpe de PFAS-problemer vi har i dag. Det mener forfatter Kim Blæsbjerg, der i morgen udkommer med bogen 'De bedste familier'. Han fortæller, hvad vi kan lære af lokalsamfundets håndtering af miljøkatastrofen, der udspillede sig omkring kemifabrikken Cheminova fra 1950'erne og flere årtier frem. Medvirkende: forfatter, Kim Blæsbjerg og journalist hos Lemvig Folkeblad, Lars Kamstrup En høne så ikonisk at selv Kim Larsen har sunget om den - Irma-ikonet har måske lagt sit sidste æg. For Coop har meddelt at Irma lukker i forbindelse med en større rokade, hvor de tre butikskæder Kvickley, Brugsen og Irma samles i én stor kæde under navnet Coop. Men hvilken kulturel betydning har Irma haft? Det svarer en ekspert på. Medvirkende: Jacob Holst Mouritzen, selvstændig strategikonsulent og ekspert i DR-programmet Kender Du Typen. Niels Bohr har spillet en nøglerolle for såvel den naturvidenskabelige forskning som verdensfreden - og nu kommer en helt ny dokumentar, Niels Bohr - verdens bedste menneske, om manden bag den såkaldte Københavner-model, vidensdeling på tværs af landegrænser og forskningsfelter. Medvirkende: Filmens ene instruktør, Marie BreyenSee omnystudio.com/listener for privacy information.