Hvordan Peter Plys blev et horn i siden på Xi Jinping
Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:
(03:17) Kinas præsident Xi Jinping har i dag været generalsekretær i verdens folkerigeste land i 10 år. Han har strammet grebet om befolkningen med censur og overvågning. Men internettet er fyldt med krummelurer og gemmesteder, hvor kineserne alligevel bedriver magtkritik. Blandt andet ved at sammenligne Xi Jinping med Peter Plys, hvad der gør ham godt og grundigt gal i skralden. Gæst: Casper Wichmann, daglig leder af tænketanken ThinkChina ved Københavns Universitet. (10:46) Landsholdsspillerne burde være hårdere i retorikken overfor Qatar. Hvis man De mener håndboldkoryfæet Carsten Haurum, som selv har været til det skandaleombruste OL i Moskva i 1980. Hvis man med den ene hånd er kommerciel må man med den anden tage stilling til de politiske omstændigheder som fodbolden udspiller sig i, som hvad Qatar og FIFA angår er korruption og død. Gæst: Carsten Haurum, bestyrelsesformand Det Danske Kulturinstitut. (24:10) Kulturagent Mathilde Reinicke har været på Moesgaard Museum for at besøge særudstillingen UD AF KAOS, som handler om Romerrigets kollaps for omkring 300 år siden skabte kaos - men også et nyt europakort og efterfølgende en tid med ro og stabilitet. Ugens kulturagent aner et skandinavisk spor som gør udstillingen særlig relevant. Gæst: Mathilde Reinicke, kulturagent i Midtjylland. (30:56) I morges rundede vi 8 milliarder på kloden. Det får eksperter til at tale om overbefolkning i forhold til Jordens ressourcer. På Kulturmagasinet Kræs ynder vi at dykke ned i fiktionen for at finde løsninger og inspiration, men lige hvad angår overbefolkning er det etisk tvivlsomt om dagens udvalgte film, The Avengers Infinity Wars, hvor skurken udsletter vilkårligt hver anden på jorden med et fingerknips, kan bruges til noget konstruktivt. Ikke desto mindre peger filmen på overbefolkningens dilemma: nemlig at vi på den ene side har svært ved at samarbejde os til en løsning, og på den anden side ikke vil overlade det til et enkelt menneske at regulere jordens befolkning. Gæst: Mikkel Stubbe Teglbjærg, illustrator og medarbejder i tegneseriebutikken Stribeladen. (41:00) For en måned siden fik vores svenske naboer en ny borgerlig regering - og allerede nu sætter de ild i kulturpolitikken. Et nyt forslag om at lave en kanon har nemlig fået store dele af kulturlivet deroppe helt op i det røde felt: kanon skal nemlig komme nedefra og ikke defineres oppefra af en udvalgt elite - for "den der vil styre kulturen vil også styre borgernes tanker og liv", som de siger. Vi tjekker ind med Sverige og så sender manden bag vores egen kulturelle kanon fra 2006, tidligere kulturminister Brian Mikkelsen, do's and don'ts over Øresund. Gæster: Kristina Olsson, journalist i Malmø. Brian Mikkelsen, tidl. kulturminister, direktør i Dansk Erhverv. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft, Maja Hald, Sarah Birch Bekker.See omnystudio.com/listener for privacy information.