Inger Støjberg bliver vært på DK4-program
Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:
Hun er et favnende og nysgerrigt menneske med den rette journalistiske erfaring. Sådan lyder forklaringen fra DK4 på, at tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg har fået sin egen programserie på kanalen blot to måneder efter, hun blev dømt i rigsretten. DK4 har tidligere hyret kontroversielle navne som Milena Penkowa, Jens Gaardbo og Henrik Qvortrup ind som værter. Er det en strategi fra kanalens side? Det spørger Kræs DK4's kommunikationschef om først i udsendelsen. Derudover dykker programmet ned i historien om, at TV2s store historiesatsning Ingemann og Kongerækken er fuld af fejl. For eksempel den tragikomiske fejl, at Christian den Syvendes halv-sadistiske huslærer i serien bliver forvekslet med en af de store reformatorer i Danmark, der havde et progressivt børnesyn. Historiker Anders Lundt Hansen peger på flere fejl og kalder afsnittet om vikingetiden "noget bras". TV2 beklager og siger, at det er menneskelige fejl. Sidst i udsendelsen handler det om, at det skal være slut med, at præster kan have sex med en fra deres religiøse menighed. SF har stillet et beslutningsforslag, der kan ulovliggøre det. DF afviser problematikken, men i Hals Kirke er der allerede indført nye retningslinjer på området. Kræs taler med parterne i sagen. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft og Esben Kvist Lund.See omnystudio.com/listener for privacy information.