Kan man komme bag facaden på Pia Kjærsgaard?
Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:
Dokumentaristen bag ny Pia Kjærsgaard-dokumentar var nødt til at stryge DF-stifteren med hårene for at få mennesket frem, fortæller dokumentaristen Katrine Kjær. Dokumentaren 'Pia', der bliver sendt på TV2, får pæne anmeldelser, men kritiker på Politiken Henrik Palle kalder dokumentaren for mikrofonholderi: -Det er hende, der får lov til at sige "nu bliver I (tv-holdet, red.) nødt til at gå", for nu er jeg for ked af det, siger han. Kræs har besøg af håndbold DJ Poul Erik Jensen i anledningen af, at Danmark er i fuld gang med at vinde kampe til Håndbold EM for herrer. Poul Erik Jensen er passioneret håndbold DJ og har været med til at indføre, at man spiller musik under håndboldkampene – fx efter et mål. I programmet kan du også høre om en ny dansk undersøgelse, der punkterer myten om, at bibliotekerne er vores kulturelle fyrtårne, der skaber lighed for alle. Det er nemlig oftest de højtuddannede, der låner bøger til deres børn. - Vi kan godt arbejde med at lave mere sexet markedsføring, lyder det fra Danmarks Biblioteksforening. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Lene Grønborg Poulsen og Esben Kvist Lund.See omnystudio.com/listener for privacy information.