Kødsovsens kulturhistorie

Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:

(02:31) Vi har siden tidernes morgen spist kødsovs, men kødet har aldrig fyldt så meget i vores hverdagsmenu, som det gør nu. Men kødsovsen bliver sandsynligvis dyrere, når der kommer klimaafgift på landbruget. Gæster: Bettina Buhl, museumsinspektør, Det Grønne Museum. (16:34) Koncerter uden gæster: Spillesteder skal arrangere koncerter, som ingen kommer til. For når spillesteder modtager offentlig støtte, skal de arrangere koncerter, hvor der kun kommer meget få. Sådan er reglerne. Og det problematiserer Konservative. Spillestedet Fermaten i Herning forsvarer det med, at ”de små koncerter sikrer, at vi kan dyrke vækstlaget.” Gæster: Mona Juul, Det Konservative Folkeparti, Rikke Andersen, leder af Fermaten i Herning og Niels Overgaard, koncertgænger. (30:23) 25 år har en dansk instruktør brugt på at lave filmen Den Milde Smerte, der handler om den danske forfatter Thorkild Hansen. Skuespiller Caspar Phillipson (Vild Med Dans, Orkesteret) spiller hovedrollen og er blevet kendt i skuespilbranchen, mens filmen har været undervejs. Og filmen er både et livsværk og en vidnesbyrd om, hvordan filmbranchen har ændret sig. Gæster: Caspar Phillipson, skuespiller og Carsten Brandt, instruktør på Den Milde Smerte. (43:46) Comedy er blevet professionelt: DM i standup fylder 30 år, og på de tre årtier har standup-scenen udviklet sig fra at være en lille københavnsk subkultur, til at være for alle. Håndværket har udviklet sig fra, at man i starten oversatte amerikanske komikeres jokes til i dag at være højt professionaliseret. Gæst: Torben Sangild, journalist, vært på Comedy-kontoret på Radio4 og dommer ved DM i standup i 2019 og 2021. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft og Lene Grønborg Poulsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.