Klip fra ugen

Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:

Ugens højdepunkter fra Kulturmagasinet KRÆS (02:00) Mangeårig kunstkritiker om sit første møde med digital kunst: ”Jeg forstod ingenting”. Bente Scavenius er i gang med at vænne sig til digital kunst. Derfor har vi inviteret hende med på kunstmuseet Arken, der lige nu præsenterer en pioner inden for digital kunst sammen med en ekspert på området. Gæster: Majken Overgaard, ekspert i kunst og technologi og Bente Scavenius, kunstkritiker, kunsthistoriker og forfatter. (16:22) Den nye trend på TikTok er Lucky Girl Syndrome, hvor tilhængere af mantraet, der går ud på hver dag at fortælle sig selv at man er heldig, mener at de rent faktisk bliver mere heldige - alene ved tankens kraft. Der er dokumenterede fordele ved at udvise taknemmelighed, men alligevel advarer en forsker om, at det kan give bagslag, hvis du tænker, at du med tankens kraft kan ændre verden omkring dig. Gæster: Stephanie Groth, studerende og TikTok-tilhænger af Lucky Girl-syndrome. Erik Mygind Du Plessis, lektor ved Syddansk Universitet og forsker i selvudvikling og selvhjælpsbøger. (30:36) Den norske skakverdensmester Magnus Carlsen vil kyle russerne ud af de internationale skakturneringer, så længe de har tropper i Ukraine. Og hvis han får trumfet det budskab igennem kan det gøre rigtig ondt i Putins Rusland, som betragter sig selv som verdens største skaknation. Gæster: Sune Berg Hansen, stormester og skakjournalist. Leif Davidsen, forfatter, journalist og tidl. korrespondent i Moskva. (43:20) Sussi & Leo er en enhed, men nu er Leo alvorligt syg, og det er ifølge Sussi selv et spørgsmål om dage, før han ikke er her mere. Heldigvis har hun allerede nået at sige farvel. Sussi har valgt at være åben omkring den sidste svære tid i både medier og på parrets digitale kanaler, og det har fået tusindvis af fans til at kvittere med en storm af omsorg og kærlighed. Gæst: Sussi Nielsen, musiker See omnystudio.com/listener for privacy information.