KLIP FRA UGEN
Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:
(02:05) Pride-parader, der hylder mangfoldigheden i samfundet, er ikke længere forbeholdt København og Aarhus. I år er nye pride-parader nemlig arrangeret rundt omkring i landets provinsbyer. Men det kan ikke lade sig gøre uden lokale ildsjæle. Maja Hald tog en snak med to af sådan nogle. Nemlig John Brandt, forperson i LGBTQ+ Sønderborg og Matheus Holm Tøttrup, projektleder på Horsens Pride. (20:40) Michael Kvium og Christian Lemmerz var to af de kommende megakunstnere, som gallerist Franz Pedersen spottede som den første. Han var en af kunstverdenens hovedaktører og totalt self-made. Desværre gik Franz Pedersen bort sidste weekend og Maja Hald snakkede med Sven Grønborg, ven af Franz Pedersen og tidligere chefredaktør for Horsens Folkeblad, om hvad han betød for en kunstverden og hans hjemby Horsens. (31:10) Den danske forfatter, Jesper Wung-Sung, har læst 45 klassikere fra forlaget Rosinantes klassikersamling. Bøgerne rækker udover deres tid, og siger os noget om, hvordan det er at være menneske. Vi bad ham om at anbefale tre bøger fra klassikersamlingen. (44:30) Det nok gået de færrestes næser forbi, at der i fredags var premiere på den nye Ringenes Herre-serie. Serien hedder ”Ringenes Herre: Magtringene” og kan ses på streamingtjenesten Amazon Prime. Her på Kræs har Maja Hald talt med Frederik Gabrielsson og Kim Pierri, to super-fans af Ringenes Herre-universet, som fortæller, hvorfor de er så vilde med historien, og hvorfor de på forhånd ved at de vil blive skuffede over den nye serie.See omnystudio.com/listener for privacy information.