Klip fra ugen

Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:

Neoman er et nyt magasin henvendt til mænd. Det udkommer i en tid, hvor aviser og magasiner kæmper for at overleve og bliver af flere beskyldt for at være en kopi af Euroman. Men folkene bag mener, at der er behov for magasinet og fortæller, at Neoman er et forsøg på at forstå både tiden og mandens rolle i det 21. århundrede. Gæster: Amin Al-Jaderi, kulturredaktør, Ibrahim Boujida, Creative Director, Neoman og Brian Lykke, skuespiller og på forsiden af Neomans første magasin. Den danske restaurant Geranium blev i nat kåret til verdens bedste restaurant. På listen World's 50 best restaurants finder man også to andre danske restauranter. Og dermed er Danmark med til at sætte den gastronomiske dagsorden. Gæster: Ole Troelsø, gastronomiredaktør og restaurantanmelder på Børsen. Danske dokumentarfilm høster international anerkendelse. Men når du ser dem på DR er det ofte i nedklippet versioner, og det er dybt problematisk. I de fire eksempler, som Kræs har set på, er der klippet mellem 25 og 40 procent af filmen væk i den version, der vises på DR. Gæster: Peter Albrechtsen, lyddesigner, Sebastian Cordes, filminstruktør. Den folkekære musiker Povl Dissing er død i en alder af 84 år. Han var en ener i dansk musikhistorie. Gæster: Jens Folmer Jepsen, udkommer den 23. oktober med en biografi om Povl Dissing, “Dissing – fra ende til anden”. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft og Simon Hellberg.See omnystudio.com/listener for privacy information.