KLIP FRA UGEN
Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:
Her er samlet det bedste fra uge 20. Danmarks første reality-legende, Sidney Lee er død. Han var den første reelle reality-stjerne, der forstod at gøre sig selv til et brand. Gæst: Maria Hougaard, forfatter til biografien My Reality. Medlem af Etisk Råd er bekymret for, om operaen Manualen kan inspirere publikum til at begå selvmord. Gæster: Morten Bangsgaard, medlem af Etisk Råd, Louise Alenius, komponist og John Fulljames, operachef på Det Kongelige Teater. Alternativets kampagneplakater til afstemningen om forsvarsforbeholdet krænker ophavsretten til Rick Astleys megahit 'Never Gonna Give You Up'. Gæster: Anna Lidell, forperson i Autor og Morten Rosenmeier, professor i ophavsret på Københavns Universitet. Der skal unikt indhold til på den nye reklamefinansierede streamingtjeneste Pluto TV, hvis den skal blive en reel konkurrent til f.eks. Netflix. Gæster: Jesper Dahl, nordeuropæisk chef for Pluto TV og Jakob Isak Nielsen, Lektor i Film og Medier på Aarhus Universitet. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Lene Grønborg Poulsen, Søren Berggreen Toft, Joachim Vestergård Jensen og Esben Lund.See omnystudio.com/listener for privacy information.