Kulturministeren: Kulturpasset er stadig på vej
Kulturmagasinet - En podcast af RADIO IIII

Kategorier:
Flere af de ambitiøse idéer fra regeringsgrundlaget var ikke udmøntet i det finanslovsudspil, som regeringen fremlagde torsdag. De fik dele af kulturbranchen til at klø sig i hovedbunden. Men Jakob Engel-Schmidt siger, at der er grænser for, hvad han har kunnet nå at udrette i sine 100 dage som kulturminister. (02:48) Han siger også, at Karen Blixen Museet, der var en af flere kulturinstitutioner til at modtage en særbevilling i finanslovsforslaget, ikke af samme årsag er udelukket fra at kunne blive inkluderet i den længe ventede museumsreform, han fortsat arbejder på. Kilde: Jakob Engel-Schmidt, kulturminister (14:39) Forfatter Amalie Langballe vil løbe marathon, men det skorter på digte, romaner, dokumentarer og spillefilm om kvinder, der dyrker sport for sportens skyld. Ifølge en forsker er vi nemlig ikke vant til at interessere os for kvindekroppen i andre sammenhænge end de pussenussede og de sexede. Men måske er der bare ikke et poetisk potentiale i kvinder, der løber? Kilder: Amalie Langballe, forfatter. Lene Bull Christiansen, lektor på RUC. (28:18) Lana del Rey er et af de mest markante navne på den internationale musikscene. Hun er nemlig en ægte rebel, der formår at være både et skridt foran og et skridt bagefter tidsånden. I dag udgiver hun nyt album, som ikke helt holder niveau. Alligevel er hun fast interiør på playlisten i tourbussen, fortæller Kira Skov, der selv har en plade og en tour på trapperne. Kilder: Kira Skov, musiker og sangerinde. Felix Thorsen Katzenelson, kulturjournalist tilknyttet Politiken. (41:22) Israel og Palæstina lægger jord til nogle af de allerhelligste steder for båder jøder, kristne og muslimer. Det har i årtier været et af verdens mest konfliktfyldte områder. Men det er også et sted, hvor helt almindelige mennesker lever helt almindelige liv. Ugens Anmeldelse er af udstillingen Sites for Myths på Viborg Kunsthal. Kilde: Kulturagent Kathrine Sørensen Bech. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Søren Berggreen ToftSee omnystudio.com/listener for privacy information.